Når kroppen får lov at vise vejen.

3-måneders intensivt forløb i kropslig forankring

Mærker du, at noget nyt kalder – men du ved ikke helt, hvad det er? 🌿

Vi kan alle nå et punkt i livet, hvor vi mærker, at noget skal ændres.
Måske i arbejdslivet, privatlivet eller i vores livsstil generelt.
Et sted, hvor vi ved, at vi må skifte retning for at være tro mod os selv og vores værdier.

Men hvorfor er det så svært bare at gøre det?
For hvis det var så enkelt, havde vi jo allerede gjort det.

Nogle gange holder gamle mønstre, overbevisninger og samfundets spejlinger os fast.
Derfor kan vi have brug for nye øjne, nye spørgsmål – og lys på de tanker, der begrænser os.

Jeg har selv stået der, hvor jeg har måtte genlære at trække vejret efter en stress periode. Fundet mig selv i håbløse arbejdssituationer, hvor jeg ikke var tro mod mine egne værdier.
Midt i livet, uden retning, men med en tydelig fornemmelse af, at jeg skulle noget andet.
Den rejse førte mig langt omkring og lærte mig, hvad der skal til for at skabe reel forandring.

Derfor har jeg skabt et 3-måneders forløb, hvor jeg følges med dig hele vejen.
Et forløb bygget på mine egne erfaringer og alt det, jeg selv manglede, da jeg stod dér med mindst overskud.


🌿 Om forløbet

Her får du et personligt forløb, hvor du får støtte til at finde retning, ro og ny energi.
Vi ved, at det tager tid at ændre livsmønstre og vaner – derfor er dette ikke et quick fix, men en bevidsthedsrejse, hvor vi afdækker dine drømme og længsler.

Vi starter med at se 360° rundt om dig:
Hvor står du? Hvor kommer du fra? Og hvor drømmer du om at komme hen?

Forløbet bliver skræddersyet til dig og kombinerer coaching, kropsterapi og naturterapi.

Enkeltstående sessioner vil også foregå i mindre grupper i naturen – et trygt rum, hvor vi inspirerer hinanden og øver os i at sige vores drømme højt.


💫 Indhold og udbytte

Coaching hjælper dig med at finde klarhed, retning og værdiafklaring.

Det foregår 1:1 i klinikken, hvor du får værktøjer til nye tankemønstre

Kropsterapi løsner blokeringer i kroppen og giver plads til nye tankemønstre og indre ro.

Vil foregå på briksen i klinikken, hvor jeg gennem grundig analyse af dine blokeringer, vil lave en behandlingsplan.

I Kropsterapien vil jeg bruge støttende essentielle olier under massagen, som vil tale til dit sansesystem. Evt varme sten og akupunktur nåle mm, hvis vi oplever det kan give dig ro og afbalancering.

Du har mulighed for at høre om vitaminer og mineraler, som kan støtte dig i processen.

Naturterapi bringer dig i kontakt med nuet – uden fordømmelse, med frihed, frisk luft og plads til at sanse.

Her vil vi mødes i naturskønne omgivelser rundt i lokalområdet med 2-3 andre. Vi vil sanse i naturen, lave bål og bruge naturen som terapirum.


✨ Praktisk

🗓️ Periode: maj – juni 2026
💰 Intropris: 15.000 kr. (normalpris 20.000 kr.)
💬 inkl. opfølgende session efter 5-6 uger

Som deltager i introforløbet bliver du inviteret til at give feedback og, hvis du ønsker det, deltage i billeder til fremtidig markedsføring.

Som bonus indeholder forløbet en traumebehandling, hvor en kollega i huset hjælper dig med at slippe gamle traumer og mønstre – så du kan stå stærkere i dine valg og i dig selv.


Hvis du mærker, at noget nyt kalder på dig – så er det nu, du skal lytte 🌱
Skriv til mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen ser på, om forløbet er det rette for dig. 💬

Min rejse

I 2021 åbnede jeg min egen klinik på min dengang nedlagte ejendom, Rækker Mølle. Klinikken er siden flyttet med mig til Hanning, hvor jeg nu bor.

Min rejse mod at starte egen klinik udsprang af en udbrændthed som pædagog. Min faglighed, mine værdier og rammer stemte ikke overens, og efter 10 år i faget måtte jeg holde en pause.

Jeg søgte naturen til at heale, gik lange, dejlige ture i skoven og mærkede nærværet og roen. Jeg kommer fra et landbrug, og naturen har altid været en del af min hverdag.

Men denne gang var naturen ikke helt nok for min overbelastede hjerne. Når jeg kom hjem fra naturen, begyndte tankemylderet. En psykoterapeut hjalp mig med at se, hvor jeg kom fra, og hvordan de valg og mønstre, jeg havde med mig, prægede mine handlinger og min væremåde. Jeg fik en større forståelse for mig selv.

Derhjemme fandt jeg selv guidede meditationer og læste bøger om mindfulness. En helt ny verden åbnede sig for mig, da jeg begyndte at bruge tid på selvudvikling.

En aftalt coachuddannelse, i den børnehave jeg arbejdede i, løftede mig det sidste stykke vej og gav mig modet til at træffe nye livsvalg. Pædagoghjernen måtte på pause, og jeg sagde mit job op uden at have et nyt. Jeg blev ledig og valgte selv at søge praktikker.

Jeg startede med et udendørsjob på en kirkegård, hvor arbejdet var i rolige omgivelser. Senere arbejdede jeg i en økologisk gårdbutik, hvor jeg høstede grøntsager og fulgte hele processen. Der var start og slut på en opgave – ikke et barn i hjørnet, jeg havde set, men ikke nået at følge. Jeg fik jord mellem fingrene, og det gav mig jordforbindelsen tilbage. Jeg kom fra hoved til krop igen og mærkede en naturlig træthed.

Jeg jobafprøvede mig selv for at komme hen imod et sted, hvor mine værdier fik plads: nærvær, udvikling og faglighed. Min rejse førte mig blandt andet til en specialefterskole, hvor jeg havde tid til eleverne og tilbød mindfulness som valgfag. I mine aftenvagter lavede jeg wellness-aftener med stearinlys, rolig musik og varme strandsten. Det var nogle skønne år med gode kollegaer, elever og masser af unikke oplevelser.

Gennem årene søgte jeg en kropsterapeut, fordi jeg mærkede, at det ikke var nok kun at arbejde med hovedet – kroppen havde også blokeringer, som fastholdt mig i bestemte tankemønstre. Her mærkede jeg, hvad kombinationen af samtale og krop kunne, og det gav mig blod på tanden til at starte min egen klinik.

I min klinik har jeg tid, ro og nærvær samt mulighed for at følge den enkelte over en længere periode.

Privat har jeg søgt stillheds-retreats, været 9 dage i en terapihave i Odsherred, deltaget i foredrag og mødt mange inspirerende mennesker, som brænder for det samme som mig.

Når jeg behandler i klinikken, ser jeg det hele menneske og ærer at undersøge årsagen fremfor kun symptomet. Jeg tror på, at det er her, udvikling virkelig har mulighed for at blomstre.


Uddannelse og kurser

  • 2024: Reiki 1 healer
  • 2023: Vitaminkursus
  • 2022: Ansigtszoneterapeut
  • 2021: Anatomi, fysiologi og sundhedspsykologi på sygeplejeniveau – RAB-godkendt behandler
  • 2020/21: Fysiurgisk og terapeutisk massør + kurser i øreakupunktur, hotstone, cupping
  • 2020: Japansk facelifting og kosmetisk akupunktur
  • 2013: ICC Coach V
  • 2006: Pædagog – børnehave, specialefterskole, dagtilbud for kontanthjælpsmodtagere og folkeskole

Proudly powered by WordPress | Theme: Hike Blog by Crimson Themes.